Safe4Care

Velkommen på vores hjemmeside

Safe4Care er en dansk virksomhed, som blev etableret i 2010. Safe4Care beskæftiger sig med produktion, udvikling og salg af tryksårsforebyggende, trykfordelende produkter til hospitals- og sundhedssektoren. Vores produkter er hovedsageligt fremstillet af den unikke vaskbare, viskoelastiske ViscoSafe.

De to indehavere bag virksomheden har arbejdet med viskoelastisk skum i relation til hospitals- og sundhedssektoren siden først i 1980’erne og har således oparbejdet stor viden og erfaring på området.

Med Safe4Care ønsker vi at tilbyde pleje- og omsorgspersonale produkter, som lever op, til hvad de lover. Det er vores vision at fremstille præcist det produkt, du har brug for.


Betegnelsen viskoelastisk skum dækker over en bred vifte af skumtyper, spændende fra billige, langsomt reagerende skumtyper til dyre, sofistikerede skumtyper med specifikke egenskaber. Vi har valgt kun at arbejde med skum af høj kvalitet, der besidder specifikke egenskaber, som er essentielle i plejeregi.

Det er Safe4Cares vision, i samarbejde med kompetente og engagerede partnere, at blive den foretrukne leverandør af aflastningsprodukter af førsteklasses kvalitet til professionelle brugere verden over.

 

Vi gør, hvad vi kan for at forenkle både produkter og processer. Vores produkter, systemer og vejledninger er lette og bekvemme at anvende og forudsætter ikke stor ekspertise eller avanceret teknologi. De er lavet til at holde til lang tids hård brug og håndtering. De fleste produkter kan vedligeholdes og rengøres lokalt og genbruges mange gange.

Når produktet en dag er slidt ned, kan det bortskaffes som almindeligt affald med god samvittighed, fordi det ikke indeholder skadelige stoffer.

Husk at tage de miljømæssige aspekter med i dine overvejelser!

 

 
Safe4Care · Professional Aids for Caregiving · www.safe4care.com· E-mail: post@safe4care.com